23948sdkhjf

Slut med dyre slips og butterflies

To unge iværksættere har sat sig for, at det skal være slut med at betale i dyre domme for et slips eller en butterfly i god kvalitet.
De to unge iværksættere har åbnet webshoppen Slipsebanditten.dk, hvor det ikke længere er nødvendigt at betale 300-500 kr for et slips i god kvalitet. I webshoppen kan man finde slips helt ned til 35 kr pr. stk.

De to iværksættere, Morten Solgaard og Jesper Andreasens har specialiseret sig i online handel af slips og butterflies, og åbnede i sommeren sidste år webshoppen Slipsebanditten.dk.

- Det startede faktisk med, at vi skulle til sommerfest, hvor vi begge to ville have en fed butterfly på. Vi gik en tur på Strøget for at finde en, men fandt ud af, at de butterflies, som kunne købes til en acceptabel pris, slet ikke ikke kunne opfylde vores krav til hverken kvalitet eller design, siger Morten Solgaard.

- Så vi besluttede os for at søge på nettet efter det, og fandt så ud af ved et tilfælde, at butterflies og slips fra det asiatiske marked var langt bedre kvalitet, og desuden var langt billigere, fortsætter han.

De to tidligere idrætstuderende havde ikke først tænkt, at dette skulle udmunde i en webshop, men pludselige tog udviklingen fart.

- Det startede med, at vi købte 50 stk hjem, så vi også kunne sælge lidt til venner og på f.eks. dba. Men interessen var langt større end hvad vi havde forventet! Og så købte vi domænet Slipsebanditten.dk, åbnede en webshop, og så havde vi en webshop, siger Jesper Andreasen.

- Vi fandt hurtigt ud af, at vi på en lang række parametre var på bar bund. Men vi begyndte at læse på diverse iværksætter fora, købte og lånte bøger, og tilegnede os ny viden og erfaringer på den måde. Vi lærer stadig nyt hver dag, men det er en meget spændende proces, og vi føler efterhånden, at vi har godt styr på det, fortsætter han.

De to iværksættere vil bestemt anbefale andre at kaste sig ud i noget lignende, men understreger samtidig, at det er et meget tidskævende projekt.

- Vi så hurtigt, at det var rimelig nemt at lave en flot hjemmeside. Men knap så nemt at få "kunder i butikken". Det er der dog stille og roligt ved at komme nu, og specielt julemåneden december var langt bedre end forventet, mener Morten Solgaard.

- Vi har siden tilføjet flere varer. Det kom sig af, at flere af vores kunder også viste stor interesse i at få f.eks. en matchende lommeklud eller seler til det slips, som de netop havde købt. Så nu har vi en god samling af masser af lækkert tilbehør til den kræsne mand, som går lidt op i at se præsentabel ud - både til fest og på job, tilføjer Jesper Andreasen

Og det er tilsyneladende ikke kun mindre velhavende studerende, som er interesseret i at spare penge på slips og butterflies.

- Vi er også begyndt at få forretningsfolk som kunder, som ellers normalt har handlet i eksempelvis Magasin, men som mener, at vores produkter er mindst lige så god kvalitet, som det de kan få i de fysiske butikker til 3-400 kr. Og det er vi naturligvis meget glade for, afslutter Jesper Andreasen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095